Bestyrelsesmøde den 1. december 2020

Afdeling:
Blåkildevej
Referent:
Jakob Olesen
Dato og kl.:
1. december 2020 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Jacob, Anita, Kim, Leif, Inge, Michael samt Lars A. til og med pkt. 1. Afbud: Anne-Lise.
1: Nyt til og fra varmemesteren

De er gået i gang med at få klippet græs/ukrudt i lar’erne og på skrænter. Maskinparken bliver gradvist skiftet ud med elektriske, mindre støjende maskiner.
Veksø har været ude for at se på to skure, hvor tætningen skal være ”prøveklude” for resten af skurene.
Kogezoner. Miele har indvilliget i at give et antal nye kogezoner hvert år. Men der skal laves om på konstruktionen, fordi kogezoner og ovne sidder så tæt sammen, at kogezonernes elektronik bliver for varme og går i stykker.
Ved blokkene med 115 og 167, vil det være en idé at etablere et par rækker fliser ekstra, så der er længere fra hoveddøren til asfalten, så folk ikke er ved at blive kørt ned af cykler.
Der ses på at få indrettet puslepladsen, så man skal bruge sin vaskebrik for at tage el dér i et begrænset tidsrum (f.eks. et kvarters tid af gangen), da der er nogle elbilejere, som ”nødlader” deres biler på afdelingens (med andre ord beboernes) regning.

2: Godkendelse af referat fra sidste møde

Referatet er godkendt.

3: Orientering

Der er indhentet tilbud på skure til blokkene.
Etableringen af lys på stuen langs med Smedegårdsvej er gået i gang.

Automatikken til vinduerne i gårdhusene er bestilt.
Firmaet, der står for administrationen af punkthusene (højhusene) har henvendt sig om at få etableret et samarbejde (efter at vi har rykket på det i lang tid). Formand og næstformand mødes med de to repræsentanter.

4: Input fra menige bestyrelsesmedlemmer

Vi har talt om nogle trailerpladser ved garagerne og det undrer os, at der ikke er indkøbt pælene til at tøjre trailerne.
Ligeledes er der andre ting fra den gåtur vi havde med Morten Larsen og Lars, der ikke er sket mere med de ting, som vi talte om.

Vi har samme problem med legepladserne.

Bestyrelsen sørger for et møde mellem formand/næstformand og Himmerlands ledelse for at der kommer til at ske noget.

5: Ansøgninger

Ingenting.

6: Lukket del af mødet

Ingenting.

7: Eventuelt

Bestyrelsen begynder på ”Åbent bestyrelsesmøde” fra og med det første bestyrelsesmøde i det nye år, hvor to repræsentanter fra bestyrelsen vil stå til rådighed for beboerne fra 18.30-19.00.

8: Næste møde

Mandag den 4. januar 2021 kl. 19.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK