Beboermøde den 24. august 2023

Afdeling:
Ravnkildevej
Referent:
Poul Pedersen
Dato og kl.:
24. august 2023 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
45 lejemål fremmødt.
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Det påpeges at der i punkt 1, i den udsendte forretningsorden er formuleret at beboermødet er
afdelingens “øverste myndighed” - her er de to citationstegn kritisable.

2: Valg af dirigent

Forslag Erik Bossen og hjælper Sarah Diana. Valgt.

3: Valg af referent

Forslag Poul Pedersen. Valgt.

4: Valg af stemmeudvalg

Jimmy, Rasmus OB
Arik, Katja, Marianne beboere på Ravnkildevej. Valgt.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Formanden fremlægger beretningen. Ingen kommentarer hertil.
Beretningen godkendt.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2024

Budgettet fremlægges v. Jimmy, Boligforeningen Himmerland. Budget og regnskab fremsendt,
inden mødet. Hovedpunkter:
Der vil ske regulering af lejen pr 1.1. 2024.
Henlæggelser nedsat ca. 8,6 mio. Kr. Årsagen skal findes i låntagningen, i forbindelse med den
gennemførte renovering af afdelingen.
Planlagte vedligeholdelser: nedsat fra ca. 6 mill. Kr. til 1,3 mill. Kr. Men der er økonomi til
vedligeholdelser af afdelingen.
Ekstraordinære udgifter: steget med 9.5 mill. Kr. Årsag: ydelserne på lånene fra renoveringen
stiger. Derudover afvikles tidligere underskud i lejeindtægter. Tilsammen: der mangler 521.000
kr., svarende til en stigning i huslejen på 2.37 %.

Kommentarer:
Det påtales at det udvidede regnskab ikke har ligget til gennemsyn, som tidligere lovet.
Vedrørende udbedring af maling af træværket i gårdhusene: betyder dette ekstraordinære
udgifter for afdelingen? Administrationen svarer: udbedringen finansieres via de almindelige
henlæggelser i afdelingen. Dette følges op: der udtales kritik af, at malingen af træværket
lægges over på lejerne. Der rejses spørgsmål om, hvorvidt en udbedring er dækket ind af
eventuelle forsikringer i afdelingen samt om hvem der har ansvaret i forbindelse med det
udførte malerarbejde. Afdelingens formand: det er vigtigt at malingen af træværket ikke fører til
ekstraordinære udgifter, udbedringen falder ind under planlagte vedligeholdsarbejder.
Der spørges til, at regnskabet udviser store variationer i udgifter/indtægter fra år til år.
Administrationen: afdelingen går nu over i almindelig drift, fra perioden med
renoveringsregnskaber. Dette betyder at der ikke længere vil være så store udsving, fra år til år.
Efter endt debat: budgettet vedtaget.

7: Indkomne forslag

I det følgende henvises til de bilagsnumre, hvert forslag har i det udsendte materiale dateret
11.8.2023.
Forslag 1.
Præsenteres af afdelingsbestyrelsen.
Kommentar: lejeloven siger, at syn skal varsles 6 uger i forvejen - det tager forslaget ikke højde
for. Desuden mener beboeren ikke, at der foreligger et problem i at der blev foretaget et enkelt
havesyn pr. År.
Administrationens svar: det er administrationens opfattelse, at de foreslåede formuleringer
ligger inden for lejelovens ramme. Der er lagt op til at Varmemester tager kontakt til
beboerne vedr. vedligeholdelse af haver, således er det et udtrykt ønske at problemer
vedr. Havernes vedligeholdelse løses i en dialog, mellem lejer og varmemester samt at
der fastsættes en standard for havernes udseende.
Dirigenten: det er vurderingen at forslaget i sin nuværende form må ændres, således at
det bringes i overensstemmelse med gældende lovgivning.
På den baggrund: bestyrelsen trækker forslaget tilbage.
Forslag 2.
Forslaget præsenteres. Administrationen orienterer om, at der vil gå nogen tid inden der
skal anskaffes nye møbler til fælleshuset. Konklusionen bliver derfor, at den kommende
bestyrelse finder en løsning som indebærer at kan anskaffes hynder til stole og
parasoller til udendørs brug.
Forslag 3.
Forslaget præsenteres. Afdelingens formand: der er enighed om hensigten med forslaget: biodiversitet er af betydning. Tankegangen bag Vild med vilje kan vi få det
svært med, fordi vi har eksempler på at det ikke fungerer - fra andre afdelinger i
boligforeningen.
Mht. vedligeholdelsen af LAR-bassiner (regnvandsdepoterne): der er konstateret
invasive arter, som vi har pligt til at fjerne. Kritik af at bevoksningen i LAR-bassinerne
slås, samtidigt med at sommerfuglearterne lægger æg.
Administrationen: vi vil gerne fremlægge en detaljeret plan, for vedligeholdet af grønne
områder, herunder LAR-bassiner. Men det kan ikke blive i dette forum. Bestyrelsen
konstaterer at der er enighed om, at der fortsat skal ske bestræbelser på at fastholde
biodiversiteten i afdelingen.
Forslaget vedtaget.
Forslag 4.

Forslaget præsenteres. Administrationen orienterer: vi arbejder med muligheden for
anlæg af solceller, det kan godt vise sig at være en god investering.
Forslaget vedtaget.
Forslag 5.
Forslaget præsenteres. Forslaget vedtaget.

8: Valg af formand for afdelingsbestyrelsen, for 1 år.

Afgivne stemmer:
Jesper Grau 70
Poul Pedersen 7
Ugyldige 14.
Jesper Grau valgt som formand.

9: Valg af to medlemmer til afdelingsbestyrelsen

Afgivne stemmer:
John 55
Matthias 51
Morten 37
Poul 22
Valgt: John og Matthias.
Første suppleant: Morten
Anden suppleant: Poul.

10: Valg af suppleanter.

Se pkt. 9.

11: Valg af fritidsudvalg

Annika, Katja, Malene og Marianne modtager genvalg.
Allan Nyvalgt.

12: Eventuelt

Problem: vand i skurene. Varmemester ser på sagen. Bestyrelsen: husk vi har åbent en halv time før hvert møde. Brug det, til at få fremlagt
jeres specielle problemer.
Problem: hækkene ved nr. 38 - 40 er ikke rettet op. Varmemester ser på sagen.
Problem: bump ved T-kryds. Administrationen ser på sagen.
Spørgsmål: hvad er status på etablering af trampoliner. Administrationen: der arbejde
på sagen.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK