Bestyrelsesmøde den 7. maj 2024

Afdeling:
Ravnkildevej
Referent:
John Hansen
Dato og kl.:
7. maj 2024 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen
1: Åbent for beboere

Til den åbne del af mødet kom der 1 beboer:
Morten Olsen havde følgende punkter:

Der er efter hans opfattelse for mange nye/ ukendte ansatte, han efterlyser at de ikke har tydelig mærkning med navn og tilhørsforhold!
Han vil hvis sådanne umærkede personer træffes i hans have foretage civil anholdelse!

Han undrer sig over at man bliver ved med at købe cacaoskaller, da han mener at det er for dyrt!

Han spørger til hvorfor serviceaftalen vedrørende plæneklippere er opsagt, og at der nu går for mange mandtimer med at vores pladsfolk skal gøre dette.

Han syntes at der ikke er sammenhæng mellem sandblæsningen og malingen, nedløbsrør og postkasser er demonterede for længe!

Han efterlyser større biodiversitet.

Omkring mærkning af personel vil vi henlede Himmerland på dette.
Skallerne er vedtaget som et godt bunddække og de sparer meget manuelt arbejde.
Serviceaftalen var blevet alt for dyr og man leder efter billigere løsning.
Omkring maling og fremdriften af denne vil vi tage det op med Himmerland.
Bestyrelsen gør endnu en gang klart for Morten at bestyrelsen ikke er arbejdsgivere for pladsfolkene/varmemester, og vi derfor ikke leder og fordeler arbejdet!
Der er vedtaget at der sås blomster i sorte pletter og vi arbejder med beplantningsplanen.

2: Godkendelse af referat fra sidste møde

Referat godkendt.

3: Orientering fra formanden

Formanden oplyser at Peter Rasmussen ikke længere er ansat som inspektør.

Der har været gennemgang af enkelte lejemål for at undersøge for skimmelsvamp.
Det blev udført af Dansk Skadeteknik.

Nr. 35 Der blev ikke fundet svamp. Der blev tilbudt at flytte en radiator, lejer vil ikke tage mod tilbuddet, men oplyser at han fraflytter. Radiatoren vil derefter blive flyttet!
Nr. 77 Der blev fundet fugt i hjørne af soveværelse, der blev foreslået opsætning af isoleringsvæg.
Afventer.
Nr. 131 I dialog, men afventer rapport.

Der er i området stor aktivitet med at få udbedret ting fra mangelliste, dette er bestyrelsen godt tilfreds med.

Jubilæumsfesten er stor set ved at være på plads så nu mangler der bare tilmeldinger!

4: Trampolin/gynger

Vi afventer svar fra Himmerland.

5: Eventuelt

Der skal varsles før sandblæsning af skure og garager.
Der er ofte mangelfuld oprydning af værktøj m.m. efter arbejde i området efter fyraften!

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK