Godkendt.
i. Der har været afholdt SU-møde med de andre afdelinger i Himmerlands Boligforening i Svenstrup området.
På mødet blev der snakket om, hvad der sker i de forskellige afdelinger, samt om der ville blive tilknyttet en ny beboerkonsulent til vores område efter Anton er stoppet. På mødet var det endnu ikke besluttet, hvordan dette skulle løses. Vi har efterfølgende fået at vide, at fra 1/9-2024 starter Rikke Engelbrecht op i Svenstrup, hun vil være her 2 dage om ugen. Rikke er kendt med de opgaver der ligger i jobbet, da hun har varetaget samme jobfunktion i Sundparken.
ii. Bestyrelsen har deltaget i det halvårlige repræsentantskabsmøde, hvor budget for hele Himmerlands boligforening blev gennemgået og godkendt.
På mødet blev der også fortalt om, at der nu igen er godt gang i både renoveringer samt opbygning af nye afdelinger.
iii. I juni var der fællestur til Ree Park sammen med 2 andre afdelinger, det var en god og hyggelig dag, hvor alle var godt trætte da vi kom hjem pga. alle de dejlige oplevelser vi fik, lige fra busturen derned, til frokosten, safarituren og turen hjem igen.
iv. Der er blevet omdelt en grøn plastik beholder til alle husstande, denne er til madaffald.
Der kommer også en rød plastik beholder, som er til farligt affald, men disse er i restordre lige nu. Så snart servicekontoret modtager dem, vil de blive omdelt.
v. Den havecontainer der står i afdelingen fast, oplever vi desværre at der bliver smidt andet end haveaffald i (gennemsigtige plastposer med haveaffald må gerne komme der i). Varmemesteren vil derfor finde ud af, om det er muligt at få sat et skilt på containeren, som indikerer at denne kun er til haveaffald.
a. Der er blevet bestilt nye havelåger til de husstande der ønsker dette, nogle af disse er desværre i restordre. Servicekontoret vil give de berørte husstande information, når havelågerne er kommet.
b. Det er dejligt at se, at beboerne i Hellekisten går op i at holde deres haver, det pynter dog ikke at sække med haveaffald står i længere tid inden afhentning.
Haveaffald til afhentning skal først sættes ud aftenen inden den 15. i hver måned eller den førstkommende hverdag efter den 15., hvis denne ligger i en weekend eller er en helligdag.
Næste bestyrelsesmøde er d. 3/9-2024 kl.14:00.
a. Den 18/8-2024 blev der holdt bankospil. Det var en hyggelig eftermiddag med i alt 20 spil + 2 ekstra spil pga. der var blevet indsamlet mange fine sponsorgaver fra de lokale erhvervsdrivende og fra administrationen.
Den næste banko, der bliver afholdt er vores julebanko, som er d. 23/11-2024,
kl. 14:00.
b. Den 24/11-2024 er der julehyggedag, fra kl.14:00, mere information om dette senere.
c. Vi er allerede nu ved at planlægge et brag af en sommerfest til næste år og vi har allerede noget af det vigtigste på plads nemlig datoen for, hvornår den skal afholdes og det er d. 30/8-2025, så skriv allerede nu denne dato i jeres kalender.
d. Husk beboermødet den 11/9-2024 kl. 19:00. Tilmelding er nødvendigt for dem der ønsker mad, men af hensyn til hvor meget der skal bestilles af sodavand, kaffe, the og kage ser vi gerne at I tilmelder jer uanset.