Forretningsordenen blev godkendt.
Der blev spurt ind til hvem der kunne vælges som dirigent, dette er beskrevet i afdelingens forretningsorden punkt 8 og 9.
Punkt 8:
Afdelingens lejere og disses myndige husstandsmedlemmer har adgang og stemmeret på beboermødet. Repræsentanter fra organisationsbestyrelsen, administrationen og inviterede gæster har adgang til beboermødet, med taleret, men uden stemmeret.
Punkt 9:
Beboermødet vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afstemningerne i overensstemmelse med dagsordenen og påser, at vedtægterne og denne forretningsorden overholdes.
Bestyrelsen foreslog Claus Bjørton, fra administrationen som dirigent, da der ikke var andre kandidater, blev Claus Bjørton valgt.
Hanne Pless Schumann, fra bestyrelsen blev valgt.
Jimmy Rasmussen, fra økonomiafdelingen og vicevært Henrik Schou blev valgt.
Bestyrelsens årsberetning.
Efterår/vinter.
Efter sidste års beboermøde, valgte bestyrelsen at oprette en facebook-gruppe, som kun er beregnet til bestyrelses og administrations relaterede informationer, til beboerne i Hellekisten, så invitationer til arrangementer, referater fra bestyrelsesmøderne, generelle informationer fra servicekontoret.
Af andre nye tiltag, som bestyrelsen har lavet i efteråret og vinteren over, skal nævnes at vi igen har startet vores gode juletradition op, med at afholde julehyggedag, hvor der kan laves dekorationer og der hygges med lidt til ganen.
Vi prøvede noget nyt af i år, og det var at afholde et julebanko spil, dette blev taget så godt imod, at vi valgte at lave yderligere 2 bankospil i løbet af året.
I februar holdt vi fastelavnsfest, en dejlig hyggelig dag, med en masse skønne udklædte børn, hvor også flere af forældrene havde valgt at klæde sig ud.
Igen i år har det været muligt at bestille et sæt havelåge. Der er kommet en ny model i år, da den model vi fik leveret sidste år, er udgået.
Der har hen over efteråret og vinteren været lidt ændringer i det personale som hører til afdelingen, Nicolai som tidligere har været ejendomsfunktionær i Hellekisten, er blevet ansat som varmemester i Runddyssen, vi ønsker ham alt held og lykke.
I stedet for Nicolai er Tobias blev ansat, og Dennis er blevet ansat som lærling, da Daniel har færdiggjort sin uddannelse i Himmerland.
I år fik vi vinter med sne, og de gener dette kan medføre (fygesne, sne foran garager), tak til vores medarbejdere, for det store arbejde de gjorde, for at sikre at beboerne kunne færdes sikret rundt i Hellekisten.
I starten af året, havde bestyrelsen henvendt sig til vores inspektør, angående muligheden for at søge nogle af de økonomiske midler som landsbygefonden åbnende op for, at det var mulighed for at søge. Vi ønskede at søge om et økonomisk tilskud i forhold til skift af tag.
Til et så stort projekt som det ville være at skifte tag i vores afdeling, var der desværre ikke muligt at søge økonomisk tilskud til i denne omgang.
Vi har haft Michael Knudsen fra byggeteknisk afdeling og vores inspektør Kim Werner ude og besigtige vores tage og lofter, vurderingen derfra er at tagene kan holde flere år endnu.
Forår/sommer
Foråret kom og der blev igen aktivitet i haverne og på de omkringlæggende fællesarealer. Det var dejligt både at høre og se, alt denne aktivitet.
Det er dejligt at beboerne i Hellekisten gerne vil at deres have ser pæne ud, og derfor fjerne ukrudt og andet fra deres haver/hække, der er dog et lille men, haveaffaldet afhentes d.15 i hver måned, hvis beboerne stiller det ud til deres hække, flere husker først at sætte dem ud aftenen før den 15, men mange stiller dem ud både flere dage, ja sågar uger inden og dette er med til at give et dårligt indtryk af afdelingen.
Vi har i afdelingen en grå havecontainer som står her fast, i denne må der gerne smides haveaffald i klare plastsække i, derudover kommer der 2 ekstra havecontainere 2 gange om året, disse er kun til haveaffald og der må ikke smides plastsække der i.
Bestyrelsen og vores vicevært er lige nu ved at undersøge mulighederne for at få sat et permanent skilt på den havecontainer der står fast i afdelingen, da vi oplever at der bliver smidt andet end haveaffald der i.
Ordningen med et fælles haveredskabsskur, blev ændret sidste efterår, pga. der var meget spild, i form af redskaber der forsvandt, som gav en mere udgift til afdelingen. Den nye ordning virker optimalt.
Langt de fleste tager hensyn til deres med beboer når de opholder sig ud i deres haver eller er på fællesarealer.
Temaet for årets temaweekend var ” Frivillighed, civilsamfund og foreningsliv”, et højaktuelt emne, i en tid hvor vi ser, at det er nemmere at skrive et opslag på de sociale medier, om et aktuelt emne/ problem. Opslagene er oftest negative, eller bliver kommenteret negativt.
Bestyrelsen vil gerne opfordre beboerne i Hellekisten, til at henvende sig til de rette instanser, når I oplever et problem, fremfor at lægge det op på diverse sociale medier først. De sociale
medier er et fantastisk informationsforum hvis de bliver brugt korrekt.
Planlægningen af den fælles sommertur til Ree Park, startede allerede i efteråret 2023 og kulminerede i en dejlig tur, for vores beboer den 29 juni.
Det blev en dejlig tur, hvor selv vejret var med os. Vi har efterfølgende fået rigtig mange gode tilbagemeldinger, fra de beboere der deltog på turen.
Næste sommer vil der ikke blive arrangeret en fællestur ud fra afdelingen, men vi er allerede i gang med at planlægge næste års sommerfest, og vi har allerede noget af det vigtigste på plads, nemlig datoen, som er d, 30/8-2025.
Der har efter sommerferien været afholdt et bankospil, hvor der var blevet hentet flere sponsorgaver hjem, fra flere af områdets erhvervsdrivende. Det var en hyggelig eftermiddag.
Bestyrelsen vil gerne takke for den opbakning der har været til de forskellige arrangementer som vi har holdt.
Bestyrelsen siger tak for et godt samarbejde til både beboere, ejendomsfunktionærer, viseværter og administrationen. Vi glæder os til at forsætte dette gode samarbejde i 2025.
Der blev spurgt indtil, hvor mange år, de lån der er taget, i forbindelse med de nye køkkener, løber.
Der er taget 15 års lån hjem, til de nye køkkener, og når disse er gået, forsvinder denne ydelse fra beboernes husleje.
Der blev spurgt ind til, hvor mange penge der pt står på vores henlæggelseskonto.
Der står lige nu omkring 1,3-1,4 millioner på kontoen.
Der var ingen indkomne forslag.
På valg var:
Heidi Holmstrup Sørensen, som blev genvalgt.
Jytte Nielsen, Hellekisten nr. 91 blev valgt.
En beboer foreslog at der blev lavet en termisk undersøgelse af vores boliger, for at kunne få et overblik over, hvor tætte boligerne er.
Claus Bjørton gav som svar på dette, at en sådanne undersøgelse vil blive foretaget, når der engang skal laves en helheds renovering, i afdelingen.
Der blev spurgt indtil mulighederne, for at få renset taget for mos.
Administrationen og ejendomsfunktionærerne undersøger dette og vender tilbage med svar til bestyrelsen, når de har fundet ud af noget.
Flere beboer tilkendegav til mødet, at det havde været nogle gode arrangementer, som bestyrelsen havde lavet i løbet af året.