Bestyrelsesmøde den 7. november 2017

Afdeling:
Hellekisten
Referent:
Leif Mortensen
Dato og kl.:
7. november 2017 kl. 15:00
Sted:
Mødelokalet
Deltagere:
Afdelingsbestyrelse og varmemester
1: 1: Godkendelse af dagsorden

- Dagsorden godkendt.

2: 2: Orientering fra formanden og bestyrelsen

JJ orienterede om, at der er indhentet tre tilbud på udskiftning af taghætter. Det ser ud til, at vi har været heldige med prisen på billigste tilbud. Arbejdet bliver opstartet i November. Inden da udsendes der skriftlig meddelelse til beboerne. Alle beboere bliver berørt af udskiftningen.
Alle tre tilbud har været rundsendt til bestyrelsen.
Den 30.10.2017 var der afleveringsforretning på altaner og trapper. Der var enkelte småfejl, som er blevet rettet.
Vedr. køkkenudskiftningen:
HTH er gået i gang med udvælgelsesprocessen til de nye køkkener. Der var en lille fejl i den omdelte seddel fra HTH. HUSK: Sidste dag er onsdag d. 15.11.2017 fra kl. 10.00 - 16.00.
Ny seddel er opslået i skabet ved fælleshuset.
Robotklipperne er nu kørt til ladestation og kører ikke mere i år. De bliver hentet til opbevaring vinteren over. Her skiftes knive og softwaren skal opdateres.
Der er repræsentantskabsmøde senere i november, hvori formanden deltager.
Endelig er der tilstandsmøde - udvendig gennemgang af boligerne - den 16.11.2017 fra kl. 09.00 - 12.00. De bestyrelsesmedlemmer, der kan, deltager.

3: 3: Orientering fra varmemester

På personalesiden vil der i korte perioder være "nye ansigter" i området. Det skyldes, at Himmerlands forskellige servicemedarbejdere, skal ud og have erfaringer fra andre afdelinger, end den afdeling de til daglig er ansat i. Det vil typisk være en uge ad gangen.
Der bliver opsat nyt hegn ved legepladsen bag nr. 157.

4: 4: Orientering vedr. fælleshuset

BN oplyste, at der er indhentet tilbud på nye skabe.

5: 5: Emner til drøftelse

HN oplyste, at der er løse fliser ved ny Molok ud for nr. 21. Dette er ret farligt.
HS kunne oplyse, at der er tale om en reklamation, som er sendt til leverandøren.
HN gjorde opmærksom på problemet med parkering på brandvejen.
Det sker heldigvis ikke ret tit længere.
OG DET ER DEJLIGT AT VIDE, AT DER ER GOD PLADS, HVIS DER EN DAG
ELLER NAT ER BRUG FOR BRANDVÆSNET!
Vedr. katte i afdelingen - som ikke er tilladt - spurgte HN, hvad der kunne gøres.
Der var enighed om, at appellere til, at beboerne overholder den vedtagne husorden.
Da dette ikke fremgik til beboermødet, ønskede LM at vide, hvor lang tid medlemmerne af
aktivitetsudvalget er valgt. JJ kunne oplyse, at de er valgt for 1 år.

6: 6: Forslag

LM foreslog - som aftalt på forrige bestyrelsesmøde - ny udformning af dagsorden, og dermed også referatet. Det blev vedtaget, at dagsorden og referat fremover har punkter som i dette referat.

7: 7: Bevillinger

Intet på dagsordenen.

8: 8: Fortroligt

Intet på dagsordenen.

9: 9: Eventuelt og næste møde

Under eventuelt gjorde LM opmærksom på, at der stadig står trampoliner i enkelte haver. Disse skal være nedtaget senest 01.10.
Administrationen vil blive anmodet om at kontakte de pågældende beboere.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK