Beboermøde den 5. september 2023

Afdeling:
Vilsundvej
Referent:
Ove Pedersen og Helle Rasmusen
Dato og kl.:
5. september 2023 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Antal fremmødte beboere: 31 personer fra 26 husstande Tilstede fra bestyrelsen: Helle Rasmussen, Karin Birkedal, Anette Jensen, Ove Pedersen og Hanne Voergaard Tina Ochsendorf, formand for Organisationsbestyrelsen Fra Administrationen: Økonomichef John Svalgaard, inspektør Morten Larsen fra teknisk afdeling og ejendomsfunktionær Mads Bjerglund.
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Forretningsorden blev godkendt.

2: Valg af dirigent

Tina Ochsendorf blev valgt som dirigent.

3: Valg af referent

Ove Pedersen blev valgt som referent.

4: Valg af stemmeudvalg

John Svalgaard og Mads Bjerglund blev valgt som stemmeudvalg.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Helle fremlagde årsberetningen.
Fælleshuset: der er købt nyt musikanlæg til festsalen. Der er installeret en varmepumpe(klimaanlæg?) i festsalen. Vejledning til brug af trappelift er hængt op, lyssensorer er installeret i fælleshuset. De udvendige pudsede kanter omkring vinduerne er malet hvide og sålbænkene er malet sorte.
Vaskeriet: ventilationsanlæg til vaskeriet er forsinket. Vejledning til optimal brug af tumblerne er hængt op. Holder til papir håndklæder er hængt op og der er kommet ny fejekost, fnugkost og fejeblad.
Molokker: Molok poserne vaskes i april, juli og september for at nedbringe lugtgener. Poser med restaffald efterlades ved siden af molokstationerne. Det skal undgås for ikke at tiltrække skadedyr.
Container til stort brændbart affald kommer foran fælleshuset to gange årligt, forår og efterår. Info omdeles i postkassen i god tid. Der henvises derudover til at benytte kommunens henteordning: www.aalborgforsyning.dk Der kan hentes op til 3 emner ad gangen 4 gange pr. år pr. bolig.
Afdelingen har også en trailer, som kan lånes gratis. Bookes via servicekontoret.
Miljøstationen er ved siden af beboernes redskabsskur. Her kan man aflevere divs. kemikalieaffald, lille elektronik, sparepærer m.m.
Beboernes redskabsskur åbnes med vaskebrikken og her kan man fortsat låne f.eks. motorplæneklipper, trillebør, sækkevogn og divs. haveredskaber.
Organisk haveaffald kan afleveres i gården øst for fælleshuset.
Havesyn foretages løbende. Haverne skal altid fremstå velholdte.
Bede i indergårdene: der er efterbeplantet bede i lige afdeling. Bed ved nr. 18 er ryddet for at lette oversigt ved indkørslen. Arbejdet med at rydde bede i ulige afdeling startede uge 7. Beplantning startede i maj. Efterbeplantning finder sted i foråret 24.
Fodhegn er sat op ved nr. 106, bed ud for nr. 100 og ved p-pladsen ved nr. 19.
Skilte: Der er kommet nyt oversigtsskilt med lys ved stamvejen og et nyt skilt ud for fælleshuset. Skilte er opsat i hver indergårde, der henviser til at der er 15 km hastighedsbegrænsning.
Borde og bænkesæt: De sidste er blevet slebet og malet og placeret i afdelingen.
Affaldsspande: Efter beboerønske er der opsat 8 ny affaldsspande bla på afd. 18 og på hver legeplads.
Asfalt: Det store hul i asfalten ved skolestien er endelig blevet repareret af kommunen.
Malerarbejde: Resterende hegn ud mod fællesarealer er nu skiftet og malet. Der skiftes løbende dårlige stolper og hegn inden for budgettet.
Der males 10 fordøre om året.
El ladestanderne ved Servicekontoret på Sallingsundvej kan benyttes af alle. Der forhandles om en anden operatør.
Minilæsser er indkøbt til fællesbrug i Sundparken.
Grønne arealer: Der er 8 robotklippere, som klipper en stor del af vores græsarealer. Der er flere arealer udlagt til ”vild med vilje”. Bla. volde mod legepladser, som kun slås en gang i sensommeren. Græsset på fodboldbanen på afd. 18 slås også stadigvæk.
Solceller: Efter beboerforslag har bestyrelsen bedt teknisk afdeling undersøge muligheden for at etablere solcelleanlæg i afdelingen. Det er p.t. ikke hensigtsmæssigt økonomisk.
Bilvask: Vilsundvejs bilejere kan stadigvæk benytte bilvaskepladsen på p-pladsen på Næssundvej. Nøgleskabet åbnes med husnøglen.
P-pladser: Der er etableret ca. 15 nye p-pladser i indergårdene og ca. 10 pladser langs stamvejen. Samtlige pladser er blevet streget op.
Velkomstfolder er opdateret med al relevant og nyttig viden om selve afdelingen og om nærområdet er opdateret og tilgængelig på hjemmesiden www.abhim.dk
Bestyrelsens arbejde. Der er afholdt bestyrelsesmøder, har deltaget i et par repræsentantskabsmøder, formandsmøder og SU-møder i Sundparken. Markvandring i november med udarbejdelse af DV-plan. Hanne, Anette og Helle deltog i temaweekend i marts. Emne: ”klima”.
Ejendomsfunktionærer og gartnere: Det grønne team blev opløst ved årsskiftet.
Nu er Frederik fast gartner på Vilsundvej og Næssundvej sammen med Claus og Rene er voksenlærling på fordeling i hele Sundparken.
På aktivitetsudvalgets vegne: Der har ikke været nogle aktiviteter på vejen. Bestyrelsen opfordrer til at beboerne kan deltage i de mange forskelligartede tilbud, som finder sted i fællesaktivitetshuset på Sallingsundvej. Kontakt Beboerrådgiver Rikke Engelbrecht som er tovholder for de mange tiltag på Tlf.: 2087 0110
Beretningen blev godkendt.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2024

John Svalgaard gennemgik budgettet. Det forelagte budget for 2024 blev godkendt

7: Indkomne forslag

Forslag 1: Forslagsstiller var ikke til stede. Der stemmes derfor ikke om forslaget.
Forslag 2: Udskiftning af lampeudtag i loft. Skal skiftes af autoriseret elektriker. Udgift vil blive ca. 3500 pr bolig. Der kan ikke stemmes om forslaget, da der ikke kendes en fast pris. Det er stadig muligt for den enkelte beboer at sende en ansøgning til teknisk afdeling og lave det for egen regning.
Forslag 3: Udskiftning af alle hegn i afdelingen til plastikhegn. Der stemmes ikke om forslaget, da udgiften er ukendt og beløbsstørrelse (op mod en mill) vil medføre huslejestigning. I stedet opprioriteres at udskifte rådne stolper og hegnsbrædder løbende under hensyntagen til det givne budget.

8: Valg af 2 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

Helle G. Rasmussen og Karin Birkedal blev genvalgt.

9: Valg af suppleanter

1. Suppl. Maria Winther nr 99, 2. suppl. Morten Voergaard nr 132 og 3. suppl. Lars W. Larsen nr 48

10: Valg af aktivitetsudvalg

Valg af aktivitetsudvalg: Dannes ad hoc.

11: Eventuelt

Beboerrådgiver Rikke Engelbrecht fortalte om de mange forskellige aktiviteter der er i det fælles aktivitetshus på Sallingsundvej. Hun fortæller om Byttebørsen.
Rikkes kan kontaktes på Tlf: 2087 0110
Fra beboerne:
Forslag til, at der ansættes skåne/flexjobbere i job hos afdelingen. Morten undersøger.
Forslag om refleks farve på pullerter af stål. Mads kikker på det.
Forslag om vejledning til hvordan man bruger display til at leje gæsterum/festsal.
Forespørgsel på regler for hækklip:
1. gang i starten af august 2. gang inden 1. oktober. Max hæk højde 180 cm.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK