Kurt Hegner bød velkommen. Agnete Nielsen blev valgt som dirigent og bekræftede at alle frister for indsendelse af forslag til dagsordnen er overholdt i forhold til gældende regler. Herefter gennemgik hun programmet for aftens forløb.
Grundet Stefans afbud valgte en enig bestyrelse, at årsberetningen blev læst op af referenten.
Først blev årets gang uden for vores afdeling nævnt. Der er forsat gang i renoveringer, der blev nævnt at Filstedvej, Magisterparken, Salling- og Tambosundvej er afsluttet og at der nu er fuld gang i Kildeparken. Himmerland har modtaget priser for sine renoveringer. I 2017 forventes renoveringen af Poul Buås vej påbegyndes. Af nye tiltag kan nævnes det planlagte familie/ungdomsbolig byggeri på Tornhøjgård grunden. Herudover skal der bygges ungdomsboliger på Østre Havn, Fredrik Bajers vej og på Spritfabrikken. Der skal bygges familieboliger på Østre Havn og i Sankelmarksgade.
Det går godt i Himmerland boligforening, ventelisterne er under pres pga. mange nye medlemmer. Kun i Idrætsbyen har det været lidt svært, at få lejere. De unge ønsker lejemål med eget bad/køkken.
I vores afdeling (afd. 20) er der blevet indført et Docospot system (QR kode på adressen) som led i drift optimeringen. Ejendomsfunktionærene har herved fået højnet serviceniveauet, da arbejdsopgaverne nu udføres på en mere tidsbesparende måde gennem den effektive planlægning. Denne driftoptimering har medført, at afd. 20 har fået huslejen nedsat med 2%.
Vi skal ikke glemme, at nævne at vi har fået udskiftet yderdøre og komfurer.
Der er afholdt 11 ordinære bestyrelsesmøder og 1 ekstraordinært beboermøde. Sidst nævnte omhandlede salget af jorden ved Tornhøj gård. Beboerne der deltog i mødet var medbestemmende og gav tilladelse til at sælge jorden. Beløbets endelige størrelse kender vi ikke endnu, men en enig bestyrelse har valgt, at øremærke en del af beløbet til gennemgang af vores afdeling med henblik på en fremtidig renovering.
Fremtid: fokus på renovering, hvor omfattende skal den være, finansieringsmuligheder m.m.
Spørgsmål til beretningen:
Tages der hensyn til seniorer i etagebyggeriet på Tornhøjgård grunden? Så vidt vi er orienteret, ja.
Hvornår påbegyndes bygeriet? ca. 2017
Renoveringen af afd. 20 hvornår? Det bliver ikke med det samme, det tager en årrække før, der sker noget. Grundet vurdering af afdelingen, økonomi hvordan m.m.
Der blev udtryk bekymring i forhold til om der bliver passet på vores grønne områder, med alt det ny byggeri.
Der blev forslået at nogle af pengene fra salget af jorden, kunne bruges til rensning af gavlene i vores afdeling.
Beretningen blev herefter godkendt.
John Svalgaard gennemgik budgettet for 2017 og forklarede herunder at det bl.a. var kontoen for renholdelse af afdelingen arealer, der har udløst vores huslejenedsættelse. Hvis det ønskes kan der altid rettes henvendelse til administrationen ved Himmerland for det udvidede regnskab.
Spørgsmål:
Ingen, en beboer roste gennemgangen af budgettet.
Forslag 1
Ny belægning på legepladsen:
Kan ikke umiddelbart anbefales det det er en bekostelig affære og derfor skal på budgettet.
Fælles haver:
Vi har alle private haver og kan derfor ikke tilslutte os dette forslag. Vi vil gerne bevare en god stemning på vejen og forudser, at fælles haver i bebyggelsen nemt kan skabe splid beboerne imellem.
Forslag 2+3
Ændring af procedurer for havesyn:
Forslagsindehaveren forklarede sit forslag. Herefter blev det afvist som et forslag, da ejendomsfunktionærenes arbejdsopgaver er fastlagt fra organisationen, som udstikker rammerne arbejdsgange i afdelingerne.
Grunden til forslaget er ordlyden i sedlerne der lægges i postkasserne, ved mangelfuld eller ikke udført renholdelse af haverne. Ordlyden (virker truende) skaber en dårlig stemning, kan den ændres? Bestyrelsen tager opfordringen op, og retter henvendelse til Organisationsbestyrelsen. Vi skal have det rart med hinanden.
Herefter kom der et indlæg fra en anden beboer, han forsøgte at bruge humor til at beskrive sine frustrationer i forhold til hækklipning af sin multihæk. Han følte sig ikke hørt og mødt. Vil gerne have en ny hæk.
Skal vi have ens hække i vores afdeling og hvornår bliver de høje træer fældet? Der kommer et gartnerfirma og udfører arbejdet med fældningen af de høje træer. Hæk spørgsmålet, har bestyrelsen lige taget hul på, men mangler at få Henrik Larsen (inspektør) med i processen.
Forslag 4
Ændring af husorden: pkt. affald og pkt. haver
Affald: Ændringen er en opdatering i forhold til de kommunale regler der er gældende fra 1. okt. 2016.
Haver: Ordet mindst er blevet fremhævet med rødt.
Der skal stadig rettes henvendelse til servicekontoret for af aflever affald i containergården.
Storskrald aftales direkte med den kommunale henteordning (møbler m.m.)
Hvorfor er havemolokken ikke i jordhøjde? Af sikkerhedsmæssige grunde - små børn kan falde ned i dem.
Opdateringen af husordnen blev herefter godkendt.
På valg er: Stefan Nørholm Bro
Britta Bak Christensen
Gitte Hansen
Stemmeudvalget bestod af John Svalgaard og Casper Skov.
Bestyrelsesmedlemmerne Stefan, Britta og Gitte genopstiller, herudover opstiller Lene Mosegård.
Stefan, Britta og Gitte blev genvalgt med følgende stemmer: 53, 43 og 61.
Lene Mosegård, Hanne Lyng og Dorthe Jensen lod sig opstille.
Hanne Lyng blev 1. suppleant og Lene Mosegård blev 2. suppleant med følgende stemmer 50 og 49.
Ordet frit:
Gerne genindførelse af sandwich + tilmelding til næste beboermøde. Bestyrelsen har taget det til efterretning. Mødet kunne evt. holdes i aktivitetshuset.
Spørgsmål ang. prisen på fælleshuset? den forbliver uændret.
Optælling af service og evt. køb så vi har dobbelt bestiksæt? bestyrelsen påtager sig ansvaret herfor.
De nye gryder vi fik ved udskiftningen af komfurerne? de er den enkelte beboers eje.
Hvorfor fugt/røg alarmer? for at støtte den enkelte beboer i at undgå fugt problemer og øge sikkerheden i alle lejemål.
Forslag: hvad med at opstille redningsstationer i forbindelse med vandskader - god humor.
Hvad er Caspers arbejdsopgaver, der opleves en forringelse af servicen i afdelingen ? alt forefaldende arbejde og udnyttelse af ejendomsfunktionærenes faglige kompetencer generelt.
Havemolokken er den ikke for lille? skulle have en passende størrelse, bliver i perioder tømt op til 3 gange om ugen.
Opfordring til katte og hunde ejere hold jeres husdyr på egen matrikel, det er ikke alle, der ønsker at have andres husdyr og deres efterladenskaber i sine haver.
Der mangler skilt med husdyr forbudt i vaskeri og fælleshus.
Husdyr ejere opfordres til at aftørre vaskemaskinerne for hunde-/kattehår efter brug.
Sms ordningen ved tørretumblerne virker ikke, Miele kigger på det.
Er der problemer med ringeklokkerne? ret henvendelse til servicekontoret.
B- ordningen gælder stadig i afd. 20.
Ros fra en beboer til servicen i afdelingen - vi må også selv være interesseret i at det ser pænt ud i vores afdeling, glæder mig over at det ser ordentligt ud her.