Referat og dagsorden godkendt.
Tina har været i kontakt med Rasmus vedr. brandvejen, han afventer en dato for besigtigelse.
Der er givet grønt lys for gardiner og lamper til fælleshuset, samt maling af køkken, gang samt toiletter, så dette bliver udført i uge 29. Mht. afbookning af værelser og festlokale, vil vi forsøge at få et møde i stand med hovedkontoret. Vi vil forsøge at få fristen på værelserne nedsat til 24 timer, eller som minimum 48 timer.
Mht. legepladsen har Tina kontaktet den legepladsansvarlige hos Himmerland, de vil forsøge at finde en dag, hvor de sammen kan besigtige vores legeplads.
Affaldsspande ved bord og bænkesæt efterlyses af beboerne, der kigges på om der kan findes midler til dette, de øvrig små affaldsspande tømmes mandag og fredag.
Der er kommet robotplæneklippere op på vores grønne områder, vi har fået 5 stk.
Der er kommet henvendelse vedr. sikkerhedsbeslag på vinduerne, som det er nu må de installeres, men det skal reetableres ved fraflytning. Vi overvejer at få lavet nogle punkter til råderetskataloget, på nogle af de indvendige ting, hvor dette vil være et af dem, hvis dette godkendes vil de ikke skulle reetableres ved fraflytning.
Facaderne er sat på til renovering til sensommeren.
Der er nu påsat lås så vi ikke længere kan have ubudne gæster i kælderskakten ved aktivitetshuset.
Varmemester på Næssundvej/Vilsundvej er kommet til skade og er derfor sygemeldt igennem længere tid, Bent aflaster på de administrative områder deroppe, vi tildeles derfor en afløser til de grønne områder her.
Der kigges på forslag til forskellige modeller vedr. affaldssortering i den enkelte lejlighed.
Der samles op på ændringer og udkast, som derefter indsendes til hovedkontoret for udarbejdelse, det gennemgås derefter af bestyrelsen, derefter udsendes det til beboerne, da det vil indgå som et forslag til beboermødet.
Vi afholder tur til Djurs Sommerland lørdag den 30/6-2018. Der vil være rundstykker og kaffe/te til dem, der er med bussen, samt juice til børnene og dem, der ikke drikker kaffe/te. Der er 57 tilmeldte, hvoraf de 6 kører selv. Heidi bestiller rundstykker, smør, samt juice hos Rema 1000 Aalborg Øst.
Der bliver som sagt holdt gadefest lørdag den 25/8-2018, der kommer sedler rundt i postkasserne, den første uge i juli måned. Festen bliver afholdt i aktivitetshuset.
Der bliver serveret helstegt pattegris samt kalkun, med diverse tilbehør.
Der er kommet en ny afløser på kontoret, da Irene har fået ansættelse i en anden afdeling, den nye afløser hedder Pia. Desuden kan vi informere om, at stillingen på kontoret er blevet opnormeret fra 25 timer til 30 timer.
Der er blevet klaget over larm fra fælleshuset, i henhold til reglerne skal der være ro udenfor efter kl. 22. Vi har drøftet klagen og vil henstille til folk om at tage hensyn til de omkringboende. Desuden må borde og stole ikke bruges udendørs. Dette vil fremover fremgå af reglerne for brug af fælleshuset. Overtrædelse af reglerne vil kunne medføre udelukkelse fra leje af lokalerne/værelserne i en periode på 1 år.
Næste møde torsdag den 9. august 2018.
Intet til referat.