Bestyrelsesmøde den 1. november 2016

Afdeling:
Sallingsundvej
Referent:
Gunnar O. Rasmussen
Dato og kl.:
1. november 2016 kl. 18:00
Sted:
Fælleshus
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen, Jacob Pedersen, Rikke Engelbrecht, Poul Erik Hjort og Bent Bisgaard Jensen
1: 1: Godkendelse af sidste referat samt dagsorden

Dagsorden samt referat fra sidste møde godkendt.

2: 2: Orientering fra varmemester

- Der har i en periode været problemer med støjende "rødder" ved Aktivitetshuset i de sene aften - og nattetimer - og også mindre hærværk. De har brugt Aktivitetshuset som opholdssted. Det har skabt utryghed blandt beboerne samt mangel på nattero. Bent - vores nye varmemester - har positive erfaringer med, at en periode med privat vagtværn kan afhjælpe problemet. Beslutning: Vi har fået et yderst attraktivt tilbud fra vagtfirmaet R4Y for en foreløbig 3-måneders periode, hvor de vil patruljere på Salling -og Tambosundvej, og hvor betalingen bliver fordelt mellem de to veje.
- Forskellige ting vedrørende nyt inventar til Fælleshuset.
- Vedr. gennemgang af konti: Holde møde med økonomichef, John Svalgaard.
- Udskiftning af facader på blokke. Der er ingen afklaring endnu.
- De beboere som døjer med fugtproblemer og/eller skimmelsvamp bedes henvende sig til kontoret. Så vil varmemesteren og evt. også inspektøren komme og se på det.

3: 3: Beboerkonsulent Rikke Engelbrecht

Vores beboerkonsulent var inviteret med til bestyrelsesmøde på Sallingsundvej for første gang. Der er muligvis mange beboere, som ikke kender til hendes funktion, men hun opfordrede til, at beboerne bruger hende mere, og er velkomne til at kontakte hende. Hun er socialrådgiver og er ansat til det samme. Hendes opgaver er bl.a.:
- at tage sig af sociale problemstillinger/opgaver af enhver art blandt beboerne.
- at være et fælles aktiv for hele Sundsparken.
- at søge fondsmidler kontinuerligt til aktiviteter i Aktivitetshuset.
- at være "tovholder" og "problemknuser" mht. sociale aktiviteter i Aktivitetshuset.
Lukket møde!

4: 4: Fælleshuset/låneværelserne

- Rude i værelse 3 i stykker.
- Der arbejdes videre med regler samt andre praktiske ting til næste møde.

5: 5: Bredbånd Nord - igangsætning

- Bredbånd Nord har møde med varmemester på onsdag den 9. november 2016 angående diverse opmålinger.
- Møde med vores inspektør om de videre perspektiver ift. igangsætning.

6: 6: Hyggeaftener - ny dato

Næste fælleshygge/spilaften onsdag den 23. november 2016. kl. 19.00. Der er desuden aftalt Nytårsbanko onsdag den 4. januar 2017.

7: 7: Meddelelser

Vi har fået besked fra administrationen om, at der ikke bliver givet tilladelse til at sælge juletræer i Sundsparken.

8: 8: Eventuelt og næste møde

Næste møde er mandag den 5. december 2016 kl. 18.00. Husk at melde afbud senest dagen før, hvis du er forhindret i at deltage.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK