Ib Fruensgaard, som kunne konstatere, at mødet var adviseret i tide og i henhold til reglementet.
som på grund af formandens fravær blev leveret af Vibeke Thiel, fra bestyrelsen.
- Varmemester: vi har fået ny varmemester, Claus Rasmussen, da vores tidligere varmemester måtte stoppe pga. sygdom. Han er dog blevet rask og har fået job andetsteds. Vi byder Claus hjerteligt velkommen, og takker for samarbejdet indtil nu.
- Renovering: Første spadestik blev foretaget d. 28. februar med deltagelse af både borgmester og organisationsformanden. Desværre har der været lidt forhindringer undervejs, dels på grund af en konkurs, og dels på grund af de forhindringer, der dukker op, når man "åbner op" for ældre bygninger. Blandt andet opdagede man, at vandtrykket krævede andre blandingsbatterier, og, at der manglede isolering mellem etagerne. Det betyder , at der blæses isolering ind mellem hver etage, ligesom der også sættes isolering på væggene mellem lejlighederne. Derudover har byggeudvalget, efter en besigtigelse af renoverede lejligheder på Ravnkildevej, valgt hvidevarer til køkkenerne: Ovn fra Miehle med pyrolyse og induktionskomfur samt køle/fryseskab fra Electrolux.
Der vil snarest blive udsendt " Byggenyt" så alle kan følge med i, hvad der sker.
- Tilstandsvurdering: Den årlige tilstandsvurdering er sat på lavt blus, da vi jo renoverer det hele. Dog kan jeg fortælle, at vaskerierne i alle kældre bliver lukket ned, og de bedste vaskemaskine bliver flyttet til fællesvaskeriet. Derudover får vi nye, gasdrevne tørretumblere, en aftale der er indgået med Kommunen, da boligforeninger, som os, skal aftage gas. Det klarer vi ved at bruge gas i vaskeriet, så der udelukkende bruges el i lejlighederne. Der vil så blive mindst 8 vaskemaskiner og 4 tørretumblere til rådighed fremover.
Vi arbejder ligeledes på at lave overdækning ved festlokalet udendørs til evt. rygere, samt overfladebehandling af gulvene og bedre lydisolering i selve festlokalet.
Vi har i bestyrelsen også besluttet, at der sættes små affaldskurve op på væggene udenfor på de enkelte blokke til papiraffald og cigaretskod i håbet om et renere fortov.
- Rotter og katte: Da rotterne jo bliver forstyrret i de kloakrør, hvor de færdes sker de altså at de dukker op, når rørene graves op. Vi har i øjeblikket gjort, hvad vi kunne i henhold til den kommunale rottefængers ord, men hold endelig øje med Jeres kælderrum, jo før de bliver opdaget, jo mindre skade kan de forvolde.
Katte har vi stadig, men efter, at der er kommet magneter på lågerne ind til affaldsrummene, har vi mennesker ikke de største problemer med dem. Lad dog være med at fodre dem, så kan vi håbe de finder andre bosteder.
- Budget og regnskab: Jeg kan op lyse, at vi har haft et overskud på ca. 44.000 kr. og, at der ikke kommer yderligere huslejestigning udover den allerede budgetterede i henhold til renoveringsplanen.
Kim Olesen vil forklare mere under punktet " regnskab".
- Fraflytninger: Der har været mange permanente fraflytninger, men det er erfaringen fra eksempelvis branden, at mellem 40 og 50 procent ikke vender tilbage. Det vil jo betyde, at der vil komme mange nye beboere i fremtiden.
- Nabostøj mm: Som vi orienterede om på sidste beboermøde må vi atter i år konstatere, at der er en del problemer med nabostøj. Det er ofte unge mennesker, der ikke helt har forståelse for, at der ikke skal være høj musik og larm i opgangene i nattetimerne. Det seneste påfund har været at løbe nøgen op og ned ad trapperne. Dette bliver øjeblikkeligt meldt til politiet, så snart bestyrelsen får kendskab til det. Da det er blufærdighedskrænkelse, og dermed en politisag.
I øvrigt bedes I kontakte Lykke, Kalle eller Palle fra bestyrelsen, hvis I ikke selv har kunnet tale folk til rette. Vi kan kun handle på skriftlige klager, og må også understrege, at hvis det gentager sig efter skriftlig påtale, kan det betyde opsigelse af lejemål.
- Affaldssortering: En beboer har tidligere forespurgt til affalds sortering af blandt andet plastik, som i resten af Kommunen. Hertil kan jeg kun svare, at der er besluttet at vente med dette indtil renoveringen er overstået. Der skal nemlig opstilles nye molokker i hele Vestbyen, så vi afventer Kommunens beslutning.
- Vi kan dog, som vi plejer, fin sortere både papir, pap, metal, glas og småt elektronik (batterier) i de dertil opstillede "bobler", og vi har i afdelingen fået lavet aftale om en container til småt brændbart (1 gange 1 gange 1 meter) som opstilles omkring d. 1. i hver måned. Husk lige, at hvis man kommer andet end brændbart i, skal vi selv betale ekstra for at få det sorteret!
- Hvis I skulle have større elektronik eller andet, så kontakt varmemesteren.
( man kan også selv henvende sig til den kommunale renovering og få hentet op til 3 større ting efter aftale)
( fodnote fra referenten: da jeg forlod mødet opdagede jeg, at der på boblerne til metal var skrevet, at det nu også var til plastik)
- Valg til bestyrelse: Vibeke og Kalle er på valg og modtager gerne genvalg.
- Organisationsbestyrelsen: For beboerne er vores hovedformand, Ib Fruensgaard , blevet genvalgt derudover er 2 fratrådt og nye valgt ind . Agnete Funder blev genvalgt.
- B- ordning: Da der stadig er spørgsmål til B- ordningen, kan jeg lige oplyse, at vi ikke ændrer på dette før alt er færdigt. Så kan vi tage det op på et beboermøde, om der skal foretages en urafstemning om A eller B ordning.
Lige nu, er den sat i bero, da vi jo renoverer alt.
- Tak: Til slut en tak for godt samarbejde til bestyrelsen og til vores ejendomsfunktionærer. Vi har et rigtig godt samarbejde med den nuværende sammensætning. Ligeledes tak til byggeudvalget for deres gode og kritiske indsats til gavn for os alle.
Sidst men ikke mindst tak til alle beboere for Jeres imponerende forholden Jer til det/den rod, støj og støv og ikke mindst mangel på parkering, som renoveringen bringer med sig.
Vi bestræber os på stadig at være til rådighed en gang om måneden for spørgsmål til det hele. I fælleshuset mellem 18 og 19 ( datoer vil blive slået op).
Spørgsmål til beretningen:
a) angående larm i opgangene: man kan måske afhjælpe ved at sætte
opslag op i trappeopganene på de dertil opsatte opslagstavler. Både for at
oplyse om evt. fest eller for at understrege hvad husreglerne går ud på.
b) Forespørgsel om evt. tidsbestilling af 2 vaskemaskine fremover. Det tager bestyrelsen sig af, når vaskeriet står klart med de nye maskiner, men en god ide.
Beretningen blev herefter godkendt.
Der var blevet omdelt budgetoversigt til alle husstande inden mødet og Kim Olesen gennemgik det med følgende kommentarer:
- Huslejeændringer foretages ikke yderligere udover de i renoveringsfolderen allerede udmeldte.
- Vand: Fremover vil hver enkelt lejemål få opsat vandmålere, så vi betaler for eget forbrug i modsætning til nu, hvor der indbetales fælles.
- Trappevask: (som står under variable udgifter). Her har vi sparet næsten 60.000 kr på grund af skift af leverandør.
- Henlæggelser: Der bliver henlagt ca. 600.000 kr som en del af vores betaling af renoveringen.
- Under Ekstraordinære udgifter: Tidligere køkkenlån skal betales ud, idet alle får nye køkkener. Dette gøres over fællesregnskabet og er kalkuleret med.
- B- ordning: De penge vi stadig betaler ind til b - ordningen vil automatisk blive tilknyttet den nyrenoverede lejlighed. (har egen separat konto/ regnskab)
I en A ordning optjenes der anciennitet, således, at man efter en årrække har sparet op til renovering af lejligheden ved fraflytning, så den står nyrenoveret, hvor lejligheden i en B-ordning har en opsparet konto til brug for samme/ løbende renovering, men udlejes som beset
- Renteindtægter: vores formue er blevet mindre pga renoveringen, derfor lavere renteindtægt.
Budgettet blev vedtaget.
Bestyrelsen havde, som lovet på et tidligere beboermøde, fremsat forslag om oprettelse af et aktivitetsudvalg. Forslaget var blevet omdelt til alle beboere inden beboermødet.
Det blev vedtaget, at forslaget vil blive fremlagt igen efter renoveringen er overstået.
Indtil da vil bestyrelsen søge, at lave forskellige tiltag for beboerne. Der blev dog kommenteret fra flere mødedeltagere på, hvor trist det er, at så få beboere deltager i fællesskabet.
På valg var : Kalle Mørk Jensen og Vibeke Thiel
Begge blev genvalgt.
Anders Pedersen trak sig og i stedet blev Kirsten Zornig (32) valgt, mens
Hanne Vestergård (28) fortsætter.
Allan Revsbech stod til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål og kunne også fortælle følgende omkring renoveringen:
Hvorfor er der lys på byggepladsen, når alle er gået?
- Lyset er tændt blandt andet som forebyggelse, for at undgå eksempelvis tyveri og hærværk.
- Kommer der dørtrin i de nyrenoverede lejligheder?
- Det gør der ikke, men på grund af niveauforskelle kan der nogle steder blive placeret skinner i gulvet for at udligne.
- Hvordan med vores affald fremover?
- Der er i øjeblikket forsøg med forskellige typer molokker her i Vestbyen, vi må afvente og se, hvad Kommunen beslutter her hos os.
- Der vil snarest blive udsendt et nyhedsbrev med datoer for ind- og udflytninger fra de forskellige lejligheder. Som det er nu, er det hele forsinket, så de første tilbageflytninger vil blive påbegyndt 1. november på Poul Buås Vej.
- Der vil også blive udsendt et helt nyt hæfte til hver husstand i lighed med det vi fik inden renoveringen påbegyndte.
- Til slut: Alle beboere e i afdelingen vil blive inviteret til Åbent Hus d. 27. september i opgang 11 på Poul Buåsvej, så vi kan se resultatet af de første renoverede lejligheder.
Beboermødet sluttede med en tak for god ro og orden fra dirigentens side.