Bestyrelsesmøde den 21. april 2021

Afdeling:
Henning Smiths Vej/Poul Buås Vej
Referent:
Vibeke Thiel
Dato og kl.:
21. april 2021 kl. 09:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Alle undtagen Hanne Nielsen
1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2: Meddelelser fra formand/andre

- Tyveri i kælderen ved nr. 8. Det er for nemt at komme ind, desuden er kælderrummene ikke solidt nok fastgjort.
Kælderdørene er blevet sikret på anden vis, og der indhentes tilbud på overvågningskameraer i samarbejde med afd. 8 (mulighed for masserabat) samtidig undersøger vi regler omkring videoovervågning i det hele taget.


- Der er desværre en del bilister, der ikke kan finde ude af at komme ud af gårdene uden at køre over græsplænerne, så vi har set os nødsaget til at investere i en form for sikring. Det bliver ikke den billigste løsning, men den bedste og godkendt af relevante myndigheder.


- Det er vigtigt at understrege, at hele gården er brandvej, så bøden for at parkere er dobbelt. Af og pålæsning er tilladt, max 15 minutter. Parkering nord kan tilkaldes om nødvendigt.


- Der har været snak om et ønske om legehus i vores gruppe på Facebook. Alle vores gårde er offentlige, hvilket betyder, at evt. Legeredskaber skal være godkendt af relevante myndigheder. Vi bestilte den eksisterende legeplads ud fra vores vurdering af den fremtidige målgruppe, så vi valgte 3-12 års gruppen. Man kan godt sætte legehus op og være med børnene i gårdene, men disse skal fjernes efter brug/ opbevares privat.


- Som et lille afbræk i hverdagen lavede Vibeke i nr. 14 en skattejagt for børnene. Desværre havde hun ikke reklameret stort, men der kom da flere glade børn på skattejagt. Præmierne blev doneret ft en anden beboer, der så opslaget på Facebook. Det vil blive prøvet gentaget i løbet af året, så hold øje i vaskehuset og på Facebook.

3: Orientering fra varmemesteren

- På grund af misbrug af parkering ved varmemesterens gamle kontor er der nu opsat skilte med parkerings zone. Max 15 minutter ellers udløser det en parkeringsbøde. Medarbejderne har særskilte p-tilladelser.


- Vores kvartårlige container blev til 2, og Varmemesteren sendte SMS ud, da den. Blev tømt, hvilket var en god ide, så det vil vi prøve at gøre igen næste gang; der kommer container.


- Altanglas bliver vasket 1 gang årligt, vi påregner at det sker i forbindelse med vinduespudsere i sommer.


- Der er blevet sat pigge på næsten alle tagrenderne og forhåbentlig slipper vi for duemøg på altanerne fremover.


- Der har været cykelindsamling, og der har såmænd været folk, der har hentet deres cykler tilbage, da de åbenbart ikke har husket at tage den grønne seddel af. Det er stadig muligt at få en fjernet cykel tilbage, hvis du henvender dig til Varmemesteren (inden 1. juni)


- Nu kan molokkerne tages i brug og da det er kommunen, der ejer containerne i gården, kan de bruges så længe de ikke er fjernet. Når vi får et varsel fra kommunen, skal vi nok oplyse beboerne.


- Medarbejderne har gødet, eftersået og kalket vores græsplæner, og vi håber nu, at de bliver til at bruge i sommer.
- Græsplænerne vil blive slået med robotplæneklipper i fremtiden, vi har bestilt.


- Kældrene bliver malet løbende, det bliver gjort i vintermånederne, så der fortsættes til efteråret.

4: Opsamling på tidligere beslutninger

- Se ovenfor (punkt 3).

5: Klager og henvendelser

- Beklagelse over kørsel på græsplæner. Se løsning ovenfor.
Øvrige klager behandlet anonymt efter forskrifterne.

6: Eventuelt

- Vi har overvejet at lave loppemarked og vil undersøge, om der er interesse for sådan et arrangement.
- Ligeledes en evt. sommerfest.


- Vær opmærksom på, at der ikke er afløb på vores altaner, hvis I skulle komme i tanke om at vaske gulvene, vandet vil løbe ned ad vinduerne hos underboen

7: Godkendelse af referat og ny mødedato

Referatet godkendt.
Næste møde: Tirsdag d. 22. juni kl. 9.00 i fælleshuset.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK