Afstande er nogle historisk betingede størrelser: Da Himmerland i 1946 begyndte at bygge i det hidtidige kolonihaveområde på Henning Smiths Vej - eller Ankersvej, som den hed dengang - var der mange, der syntes, "det var langt ude".
Da Himmerland i 1963 blev tilbudt boligjord i Svenstrup, mente bestyrelsen, at "det er i hvert tilfælde for langt væk".
I 1964 købte Aalborg Kommune de store arealer øst for landsbyerne Nørre Tranders og Øster Sundby for at sikre et fortsat boligbyggeri. På disse arealer skulle der opføres en satellitby med boliger til 15.-20.000 mennesker spredt ud over de kuperede marker som en kombination af parcelhuse og lejligheder, at støttet og privat byggeri.
Og naturligvis lød det igen: "Helt derude."
Fra jubilæumsskiftet "Andelsboligforeningen Himmerland 1944-84"