I løbet af 2010'erne vandt begrebet social bæredygtighed frem. Det kunne man blandt andet læse om i Fagbladet Boligen (april 2013), der om projektet Kildeparken 2020 skrev:
"I 1972 var Kildeparken det hotteste eksempel på familiebyggeri, men i dag er det slet ikke tidssvarende. Der er to bygningstyper; etagehuse og gårdhuse. Området er ensartet og trist, og funktionerne isoleret. Et kæmpe grønt område bruges ikke til noget, og de voksende krav fra beboerne til bolig og nærmiljø fik Himmerland Boligforening til at lave en samlet vision for området, som er i fuld gang frem imod 2020."
Artiklen citerer udviklingschef Sven Buch om tilgangen til renoveringen af det store område i det østlige Aalborg:
"Vi skal taget livet imellem husene alvorligt, så vi forsøger med vores plan at skabe transparens og forskellige typer af arkitektur i området. Vi skal reparere på den måde, man tænkte byggeri på i 60'erne og 70'erne, og det kan vi ligeså godt gøre ved at tænke beboerne ind helt fra begyndelsen. Folk vil have identitet; Se, det er mig, der bor ovre ved blommetræet! Eller ovre ved den lidt skæve bygning. Det monofunktionelle er for længst yt, så nu blander vi funktionerne og samler trafikken og får på den måde større social kontrol. Og overvågning bruger vi ikke. Så forsvinder privatheden - og den skal også være i et boligområde. Vi tror på den menneskelige faktor."
Denne tilgang til tingene kom i den grad til at give positive resultater og anerkendelse - men det er en anden historie.
"I 1972 var Kildeparken det hotteste eksempel på familiebyggeri, men i dag er det slet ikke tidssvarende. Der er to bygningstyper; etagehuse og gårdhuse. Området er ensartet og trist, og funktionerne isoleret. Et kæmpe grønt område bruges ikke til noget, og de voksende krav fra beboerne til bolig og nærmiljø fik Himmerland Boligforening til at lave en samlet vision for området, som er i fuld gang frem imod 2020."
Artiklen citerer udviklingschef Sven Buch om tilgangen til renoveringen af det store område i det østlige Aalborg:
"Vi skal taget livet imellem husene alvorligt, så vi forsøger med vores plan at skabe transparens og forskellige typer af arkitektur i området. Vi skal reparere på den måde, man tænkte byggeri på i 60'erne og 70'erne, og det kan vi ligeså godt gøre ved at tænke beboerne ind helt fra begyndelsen. Folk vil have identitet; Se, det er mig, der bor ovre ved blommetræet! Eller ovre ved den lidt skæve bygning. Det monofunktionelle er for længst yt, så nu blander vi funktionerne og samler trafikken og får på den måde større social kontrol. Og overvågning bruger vi ikke. Så forsvinder privatheden - og den skal også være i et boligområde. Vi tror på den menneskelige faktor."
Denne tilgang til tingene kom i den grad til at give positive resultater og anerkendelse - men det er en anden historie.
