Evelyn er også glad for, at parret ikke skal tænke på
"låneomlægninger, vedligeholdelse og alt det der". Nævnes skal også naboerne, som de taler meget med.
"Vi hjælper hinanden, passer blomster og postkasse ved ferier, kort sagt holder øje med tingene. Det er trygt".
Evelyn har siden 2018 siddet i afdelingsbestyrelsen, og hun har tidligere været med i fest- og aktivitetsudvalget. For et par år siden tog sidstnævnte initiativ til at etablere højbede på fællesarealerne.
Evelyn fortæller, at det er interessant, at mændene i afdelingen kom og hjalp til. De er ifølge Evelyn ofte svære at trække ud, men "Vi gjorde en dag ud af det med morgenkaffe, arbejde, grill og leg".
Også det var en god dag på Eternitten.