Gå til Indhold
top_historie02

Himmerland i tiden


Det var som at flytte hjem

For Leo Andersen har der stået Himmerland Boligforening på det meste af boliglivet. Det begyndte, da familien og han flyttede ind på Fyrkildevej - stort set samtidig med at afdelingen blev taget i brug. Dengang var det, fordi "knægten sku' ha' sit eget værelse", som Leo siger. Så rakte det ikke med den toværelses i Vestbyen - og da slet ikke, da familien blev forøget med en datter.

De fire blev boende på Fyrkildevej frem til 1980, hvor det var tid for en ejerbolig. Efter næsten 20 år kom der dog atter til at stå Fyrkildevej på brevpapiret, da Leo og hans kone flyttede endnu en gang. Og det var ifølge Leo "som at flytte hjem". Blandt andet fordi "der er dejligt herude i øst - lige meget, hvor du går, er der grønt".





Leo Andersen kom i bestyrelsen for afdelingen i 2001 og var dens formand fra 2003 og 15 år frem, hvor han endnu en gang flyttede. Denne gang faldt valget på et gårdhus på Ravnkildevej, hvilket skete i forbindelse med renoveringen af Fyrkildevej, som Leo har været dybt involveret i.

Når man tænker på de mange år, Leo Andersen har tilbragt i bydelen, er det egentlig ikke så underligt, at han i 2018 blev kåret til "årets Aalborg Øst-borger".












Slut med at kravle ud af vinduet


De første beboere flyttede ind i Golfparken - Himmerland Boligforenings afdeling lige op ad Aalborgs tidligere golfbane og Sohngårdsholmsparken - 1. april 1956. Så længe har Hans Jørgen Simonsen ikke boet her, men det er faktisk ikke helt galt. Han har nemlig været glad beboer i Golfparken siden 1966.

Golfparken består af 170 boliger fordelt på rækkehuse i to plan med egen have, "højhuset" med 24 lejligheder og etageboliger i blokke med altan eller have. Hans Jørgen, der bor i en af blokkene på to etager, tænkte allerede dengang han flyttede ind, at det var "næsten sensationelt, at man ikke byggede i flere etager".





Hans Jørgen ser det som en klar opgradering, at alle blokkene i to etager i 2007-08 fik egen have eller altan. Indtil da var det kun beboerne i rækkehusene, der kunne glæde sig over at have eget udeareal. 

"Så behøvede vi ikke længere kravle ud af vinduet for at komme ud og ligge på den fælles græsplæne", siger Hans Jørgen. Og så glæder han sig over den indflydelse, som beboerne havde på udformningen af det nye Golfparken: "Vi fik stort set selv lov at bestemme, hvor store haverne skulle være."







Vi kører målene frem hvert forår

Golfparken er en afdeling med mange aktiviteter for og med beboerne - ikke mindst med den store, grønne plæne som omdrejningspunkt. Det kan Kim Haubro tale med om, for i årenes løb har han været med til alt muligt fra de helt store Sankthansarrangementer til de fast tilbagevendende fodboldkampe.

Ud over at give luft, plads og liv midt i området bliver den store plæne nemlig flittigt benyttet til boldspil. "Vi kører målene frem hvert forår", siger Kim. Og det er virkelig alle aldre, der dyster, når plænen er omdannet til boldbane: "Fra de helt små og op til de helt voksne". Det er så heldigvis heller ikke noget, der er overstået på en halv time. "På de gode dage bliver der nogle gange spillet bold til kl. 22!", fortæller Kim.
 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger